Udskriv

Her er en vejledning i hvordan du får lavet det nye sporskifte i WinTrack.

1)      Åbn en wintrack - sporplan med en åben sporende der hvor du vil anbringe dit slanke kurvesporskifte R3.

2)      Vælg ”Create track” i menuen EKSTRAS

3)      I ”width of track” skriver du 40. Det angiver bredden på ballasten i C-spor. Vælg ”curved turn out”

4)      Vælg ”angle” 30 . og ”radius”  515 . Vælg også ”Straight track in front”  64,3. Vælg right/left.

5)      I rubrikken “item nr.” Skriver du 771 (venstre) / eller 772 (højre). Sæt flueben i feltet ”Dont resume Track to list - import dir. To plan”*. Undlad at skrive “24” foran.

6)      Nu skulle sporskiftet vise sig på din plan. Du kan evt. bruge knappen højre/venstre i hovedmenuen til at få sporskiftet til at vende rigtigt.

7)      Gå tilbage i menuen ”create track” og lav en 15 gr. bue med R 515 og kald den 315. PS. Jeg har ikke set dem endnu – men jeg går ud fra at kurvestykket har aftagelige sider.

*) Undlader du fluebenet gemmer systemet din indtastning. Det kan være en fordel og en ulempe. Ulempen består i at jeg har erfaret at systemet ”kun” kan gemme 30-40 hjemmelavede skinnestykker før pladsen er brugt op. Jeg har ikke fundet ud af hvordan – og om muligt – sådanne emner kan slettes.  Hvis du gemmer permanent finder du emnet i bunden af standardmenuen.

Vedrørende C-spor i øvrigt. I Märklin Magasin 1/2000 er der beskrevet udførligt hvordan du laver dine egne sporstykker hvis du skal bruge en længde eller bue der ikke er standard.

Jeg har i R9 (sporskiftekurven veds slanke lige sporskifter) - lavet et stykke på 7 gr. og et stykke på 15 gr. Jeg har brugt 2 stk 24912. Dem har jeg skåret over og tilpasset. Dernæst samler jeg dem med skinnelasker og UHA-lim. Se ovenstående artikel. Mindste lige stykke i min samling er 48 mm langt. Det havde jeg brug for for at få en sporplan til at gå op.

Ang. slanke kurveskifter i øvrigt: Jeg har for min egen fornøjelses skyld lavet et par principskitser (se billeder nedenfor).  Et udpluk af de rigtig mange muligheder der udspiller sig med de nye skifter.

WiinTrack

WinTrack