28,10,0,50,1
600,600,60,1,3000,5000,25,800
90,150,1,50,12,30,50,1,70,12,1,50,1,1,1,5000
Powered By Creative Image Slider
3modul.dk 1
View Image
3modul.dk 2
View Image
3modul.dk 3
View Image
3modul.dk 4
View Image
3modul.dk 5
View Image
3modul.dk 6
View Image
3modul.dk 7
View Image

3modul.dk

Modulnorm

Version 2

Dette dokument beskriver modulnormen for modeljernbaneklubben 3modul.dk. For at få alle billeder med kan man download'e pdf-dokumentet.

 

Indhold

1      Indledning. 4

1.1       Hvad beskriver et modul 4

1.2       Spor, skinner og afstand mellem dobbeltspor 5

1.3       Læsevejledning. 5

2      Modulkassen. 6

2.1       Modulkassen – Mindstekrav. 6

2.1.1        Modulhøjde 1.300 mm over gulv. 6

2.1.2        Modulhøjden skal kunne justeres. 6

2.1.3        Lodrette modulsider 6

2.1.4        Stabilitet 6

2.2       Modulkassen - Gennemprøvet praksis. 6

2.2.1        Strækningsmoduler kun med de angivne endeprofiler 6

2.2.2        Borehuller til forbindelsesskruer 7

2.2.3        Modulforbindelse. 7

2.2.4        Modulbredde. 7

2.2.5        Stationsmoduler 7

2.2.6        Sikkerhedsafstand. 7

2.2.7        Modulovergange. 7

2.2.8        Maling. 8

2.2.9        Modulben. 8

2.3       Modulender - Gennemprøvet praksis. 8

2.3.1        Anvendte modulender 9

2.3.2        Modulender C-skinner 11

3      Spor og skinner 12

3.1       Spor og skinner – Mindstekrav. 12

3.1.1        Vinkelret modulovergang. 12

3.1.2        Sporvidde. 12

3.1.3        Sporenes profilhøjde. 12

3.1.4        Afstand mellem dobbeltspor 12

3.2       Spor og Skinner – Praksis. 12

3.2.1        Mindsteradier 12

4      Elektrisk forbindelse. 13

4.1       Elektrisk forbindelse – mindstekrav. 13

4.1.1        Farvekoder 13

4.1.2        Kabler 13

4.1.3        Stik. 14

4.1.4        Detektering af sporbesættelse mv. 14

4.2       Elektrisk forbindelse – Automatisk mellemblok. 14

4.2.1        Isolerede skinnestrenge. 15

4.2.2        Automatisk Mellemblok – dobbeltsporet uden signaler (passivt modul) 15

4.2.3        Automatisk Mellemblok – dobbeltsporet med signaler (aktivt modul) 15

5      Fritrumsprofil 16

6      Drift 17

7      Klassifikationssystem.. 17

Bilag 1 – modulender 19

H0-B96. 19

H0-E96. 20

H0-E96 (C-skinne reduktion) 21

H0-F96. 22

H0-2B00. 23

H0-2B02. 24

H0-2D99. 25

H0-2E99. 26

H0-2E99 (C-skinne reduktion) 27

Bilag 2 – Isolering af skinnestrenge - C-skinner 28

Bilag 3 – Anvendelse af optokoblere. 29

Bilag 4 – Referencer 30

Skinnehøjde. 30

C-skinner 30

K-skinner 30

 

1         Indledning

Citat:

Foreningens formål er at være samlingspunkt og forening for modeltogs interesserede der vil køre modeltog i skala 1:87 (H0) inspireret efter det tyske modul koncept "FREMO" (Freundeskreis Europäischer Modelleisenbahner), alle epoker, opbygget med Märklin K, C eller tilsvarende skinner af andet fabrikat til 3-skinne-brug.

Citat slut.

Ovenstående citat sætter meget fint rammen for foreningens virke. Vi har indtil nu klaret os med den norm (standard), der blev skrevet af Jakob Hestbæk, i det den dog ikke altid er fulgt til punkt og prikke. Især den elektriske del af normen er ofte brugt i en meget simplificeret udgave.

Flere medlemmer har efterlyst en simplificering af den elektriske del, og der har gennem tiden også vist sig problemer med dobbeltsporede kurvemoduler. Lange vogne kan ikke passere hinanden, hvis de anvendte radier er for små. Endelig er der medlemmer, som ønsker en præcisering af forskellige dele af den eksisterende norm, især tegningerne af modulender.

Som sagt tager vi udgangspunkt i FREMO; men FREMO forandrer sig også, jeg har derfor valgt at kopiere dele fra FREMO, så vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor der er tvivl om, hvad der er eller var normen på et givet tidspunkt.

1.1         Hvad beskriver et modul

Moduler kan opdeles i flere grupperinger

  • Strækningsmoduler
  • Stationsmoduler
  • Kurvemoduler
  • Y-moduler

Moduler kan være enkeltsporede eller dobbeltsporede, stationer kan have mange spor.

I denne sammenhæng skal jeg præcisere, at ethvert modul med et eller flere sporskifter i denne norm opfattes som et stationsmodul, uanset om det har eller ikke har et indkørselssignal.

Hvad beskriver egentlig et modul?

Et modul er en samlet enhed, der afgrænses af en ende flade, der følger en given norm, således modulet kan sættes sammen med andre moduler, der anvender samme norm.

Et modul kan, for at lette transport og håndtering, opdeles i sektioner eksempelvis et langt bromodul, en stor station eller en større havn.

Kort sagt et modul kan være mange ting. Denne norm beskriver, hvad der er nødvendigt, for at der kan opnås samspil mellem de enkelte moduler.

Der er flere grader af samspil, eksempelvis kan moduler der understøtter samme grad opnå et bedre samspil end moduler af forskellige grader. Dette betyder ikke at eksisterende moduler af en lavere grad skal opdateres til en højere grad, tværtimod det stiller bare flere muligheder til rådighed. Det giver så også den der planlægger et træf et mere kompliceret puslespil at løse.

1.2         Spor, skinner og afstand mellem dobbeltspor

Der har været talt om at ændre afstanden mellem dobbeltspor fra 46 mm til 64,3 mm (= afstand mellem R4-R5 Märklin C-skinner).

Dette vil indebære, at der skal designes nye modulender.

Det vil ikke være tilstrækkeligt blot at skære en FREMO dobbeltsporet modulende over og indsætte et stykke 18,3 mm i bredden mellem de to dele.

Hullerne til sammenskruning skal også ændres, idet vi stadig skal kunne sætte et enkeltsporet modul på det ene eller det andet spor.

På nuværende tidspunkt, findes der ingen tegninger af sådanne modulender, og der findes mig bekendt heller ingen moduler med denne sporafstand. Emnet er derfor ikke en del af denne norm,

Medlemmer, der måtte ønske at anvende 64,3 mm sporafstand, kan i fællesskab udvikle en eller flere modulender, bygge moduler og præsentere disse på et af vores byggemøder eller træf, hvorefter punktet kan bringes op og evt. indgå i denne norm.

1.3         Læsevejledning

Normen er (ligesom i FREMO) inddelt i 3 trin:

  • Mindstekrav - kun når disse er opfyldt, kan der principielt opnås et sammenspil imellem flere moduler.
  • Gennemprøvet praksis - den flerårige, praktiske erfaring med modulbygning og drift har ført til gennemprøvede løsninger; vil man deltage i et træf med moduler, forventes det, at medbragte moduler ligeledes opfylder disse punkter.
  • Anbefalinger og alternativer - her er sammenfattet gennemprøvede punkter, men andre løsninger kan også forekomme. Disse ting er ikke en del af normen, da andre løsninger kan føre til lignende resultater og ikke er ubetinget nødvendige for en upåklagelig sammenskruning af moduler.

Det er ikke hensigten med denne norm at kassere hvad der i dag findes af moduler. Det er ej heller meningen, at eksisterende moduler skal bygges om. Disse moduler er stadig en værdifuld del for foreningen og uundværlige på vores køredage.

Hensigten er at simplificere og tydeliggøre vores eksisterende modulstandard og samtidig udvide den, så vi f.eks. kan anvende automatisk mellemblok (AM).

2         Modulkassen

2.1         Modulkassen – Mindstekrav

2.1.1        Modulhøjde 1.300 mm over gulv

Vi har diskuteret dette flere gange. Fordelene er mange, dels kan man betragte tingene fra siden, og dels giver det en fornuftig arbejdshøjde for de fleste.

Denne højde bliver målt fra skinneoverkanten (ikke moduloverkanten!).

2.1.2        Modulhøjden skal kunne justeres

En højdeindstillingsmulighed på ±15 mm skal forudses for at udligne unøjagtigheder ved hallerne gulv.

2.1.3        Lodrette modulsider

Modulenderne skal være absolut lodrette.

Overholdes dette ikke, er en gnidningsløs sammenskruning af moduler ikke muligt og kan i værste fald beskadige de tilliggende moduler.

Figur 1 - Modulender

2.1.4        Stabilitet

Moduler skal kunne påvise en tilstrækkelig stabilitet og må ikke være forvredne.

2.2         Modulkassen - Gennemprøvet praksis

2.2.1        Strækningsmoduler kun med de angivne endeprofiler

Strækningsmoduler kan udføres med ens eller forskellige endeprofiler i hver modulende, ved eksempelvis overgangsmoduler fra flad profil til dæmningsprofil.

Indenfor sammenhængende modulgrupper eller stationer må der gerne anvendes egne endeprofiler. I hver ende af disse, skal der dog være en normeret endeprofil.

2.2.2        Borehuller til forbindelsesskruer

Borehuller til forbindelsesskruer, som vist på tegninger af endeprofiler, med en diameter på 12 mm.

Der skal tages hensyn at de to forbindelsesborehuller ikke tildækkes af forstærkninger eller andet, og at adgangen til disse borehuller forbliver tilgængelig, således at forbindelsesskruer kan fastskrues problemløst.

2.2.3        Modulforbindelse

Modulforbindelse sker med 3 (evt. 2) M8 maskinskruer, (fløj-)møtrikker og store underlægskiver.

Ved anvendelse af maskinskruer (med gevind helt op til hovedet) med store undermål (2 mm) kan små byggeunøjagtigheder udlignes.

Store underlægskiver forhindrer skadelige påvirkninger på endeprofilet.

2.2.4        Modulbredde

Bredden på stræknings- og stationsmoduler bør ikke være mindre end 500 mm

Ved for smalle moduler kan der opstå fare for nedstyrtende køretøjer ud over modulkanten i tilfælde af afsporinger.

2.2.5        Stationsmoduler

Stationsmoduler må gerne have andre bredde og højder end strækningsmoduler; stationer skal dog udstyres med normerede modulender.

2.2.6        Sikkerhedsafstand

 

Intet spor må føres tættere på modulsiden end 100 mm; er spor ført nærmere end det, skal der opsættes nedstyrtningssikringer i form af eksempelvis Plexiglas i passende højde.

Ved stationer kan afstanden fra spor til anlægskanten være mindre. Denne mindste afstand eller en eventuel nedstyrtningssikring skal forhindre, at afsporet materiel falder på gulvet fra en højde på 1,3 m.

2.2.7        Modulovergange

 

Modulovergange bør ”beplantes” grønne

Dette sikrer en relativt harmonisk overgang modulerne imellem. Med passende græsmateriale, hæk eller lignende, kan eventuelle spalter tildækkes.

2.2.8        Maling

Modulkasserne bør males både udvendig og indvendig.

Malede modulkasser er mere modstandsdygtige for fugt, især hvis der males med en diffusions lukkende maling.

I dag er næsten al maling akryl (plastbaseret) maling. Det er nødvendigt, at malingen er gennemhærdet, før et modul kan skrues sammen med andre moduler. Hærdetiden er typisk 2-4 uger alt efter lagtykkelsen og valg af maling.

Det kan stærkt anbefales, at modulet grundes inden det males. Dette kan sikre, at lagtykkelsen bliver så lille som mulig.

Bemærk at akrylmaling ikke hærder fuldstændig og kan klæbe, hvorved moduler efter sammenskruning kun kan adskilles med besvær eller med beskadigelser på overfladen.

I dag findes der allerede malede modulkasser i et varierende farvevalg. Det vil derfor ikke give mening, at bestemme hvilken farve der er den rigtige, i stedet anbefales at male modulkassen udvendig i en relativ neutral jordbaseret farve, gerne således at moduler med samme ejer er malet med samme farve.

Indvendig anbefales at anvende hvid maling.

2.2.9        Modulben

Principielt bør ethvert modul længere end 500 mm kunne stå på egne ben. Kortere moduler kan eventuelt udstyres med kun et par ben eller endda helt uden.

Ethvert modul skal kunne stå selvstændig på ben for derved at kunne indsættes overalt i et arrangement efter behag. Dette gælder især ved strækningsmoduler.

Moduler, der skal holdes oprejst, indtil det kan spændes sammen med et andet modul, forhindrer en jævn opbygning og forlænger opstillingstiden.

2.3         Modulender - Gennemprøvet praksis

Gennem tiden har flere nuværende medlemmer enten købt færdige modulender eller fremstillet egne modulender.

Moduler der er bygget med disse modulender, kan naturligvis stadig anvendes. Nye moduler bør dog opbygges med de her anførte modulender.

Der er på vores hjemmeside også en række modulender, hvoraf nogle ikke er helt almindelige.

I oversigten herunder er der bevidst lavet en indskrænkning af modulender til de mere almindelige, dvs. til de der i dag er mest udbredt inden for foreningen, men det betyder ikke at andre modulender ikke kan anvendes.

Det anbefales at modulerne ikke kun kan bygges i den høje udgave, men også i højden 91 mm - eller

en anden højde - for derved at spare på transportvolumen og vægt. Lavere moduler egner sig

også bedre til, at ”dykke” under ved et træf. Strækningsmoduler kan bygges i en bredere udgave end angivet. Der kunne jo være behov for at have andet på modulet, f.eks. Faller Car, Magnorail eller lignende.

2.3.1        Anvendte modulender

Listen herunder indeholder de pr den 17 februar 2022 anvendte modulender

20029 Station

2B00

2B02

2B96

2BZ2

2D99

2E96

2F96

2Z06

B96

F96

Z04

I denne norm kommer det for vidt at inkludere tegninger af alle modulenderne, i stedet medtages tegninger af de oftest anvendte modulender. Men husk at der findes mange andre og disse kan ofte erhverves for en forholdsvis billig penge i Tyskland.

Fælles for alle tegningerne er, at sporet placeres således, at svellernes underkant hviler på overkanten af modulendens tracé. Dette kan kun lade sig gøre for skinner uden ballast (eksempelvis K-skinner). I det næste afsnit beskrives forskellen på C- og K-skinner. Desuden er kun medtaget tegninger af høje modulender. Lave modulender fås ved at reducere alle højder med 80 mm.

Tegningerne gengives her i miniature, men findes i en større udgave i bilag 1.

H0-B96

Figur 2- H0-B96 Enkeltspor med buet bakke

H0-E96

Figur 3- H0-E96 - Enkeltsporet

H0-F96

Figur 4- H0-F96 Enkeltsporet med lav banedæmning

H0-2B00

Figur 5- H0-2B00 - Dobbeltspor med bakke/dal

H0-2B02

Figur 6- 2B02 - Dobbeltspor med buet bakke/dal

H0-2D99

Figur 7 - H0-2D99 - Dobbeltspor med simpel banedæmning

H0-2E99

Figur 8 - H0-2E99 - Dobbeltspor med banedæmning

2.3.2        Modulender C-skinner

Specifikation af C- og K-skinners profil kan ses i Märklins hovedkatalog, f.eks. 2011/2012 på side 238 til side 240. I bilag 4 er de enkelte mål opstillet sammen med referencer, der henviser til de steder, hvor oplysningerne er taget fra.

De følgende tegninger er skabt; baseret på dette; og kombineret med en fysisk opmåling af en C- hhv. K-skinne.

Figur 9 - C-skinne profil

Figur 10 - K-skinne profil

Lægger vi de to profiler over hinanden, ses det tydeligt, at der skal skæres 5,1 mm af toppen af en

Figur 11- C- og K-skinne profil

modulende, for at der kan opnås en nogenlunde ensartet overgang mellem moduler med C-skinner og moduler med K-skinner.

I bilag 1, vil der være enkelte tegninger af modulender med reduktionen.

3         Spor og skinner

3.1         Spor og skinner – Mindstekrav

Vi anvender i dag Märklin K, C eller tilsvarende skinner af andet fabrikat til 3-skinne-brug.

Märklin C-skinner har en profilhøjde på 2,3 mm (code 90) og K-skinner en profilhøjde på 2,7 mm (code 106).

Andre skinnefabrikater kan naturligvis anvendes, blot de overholder mindstekravene, forsynes med en midterleder (punktskinne), som ikke trykker slæbeskoen op, således at lokomotiver eller vogne løftes op af sporet, med afsporing til følge.

3.1.1        Vinkelret modulovergang

Ved enhver modulovergang støder sporet altid vinkelret på endeprofilet.

Dette skal overholdes, for at der ikke er et knæk i sporforløbet, som vil føre til afsporinger.

Kontrol kan udføres ved hjælp af et lille spejl, som holdes på modulendeprofilet. Et knæk i billedet vil afsløre, at afslutning af sporet ikke er vinkelret.

3.1.2        Sporvidde

16,5mm

3.1.3        Sporenes profilhøjde

Profilhøjden skal være mellem 2,3 mm (code 90 – Märklin C-skinner) og 2,7 mm (code 106 – Märklin K-skinner).

Der findes en række fabrikater, der fremstiller skinner i code 100 (profilhøjde på 2,5 mm), disse overholder kravet.

3.1.4        Afstand mellem dobbeltspor

Ved dobbeltspor er afstanden spormidte til spormidte 46 mm.

Anvendes en anden sporafstand, f.eks. på et stationsmodul skal modulet udstyres med overgangsmoduler, der sikrer overgang fra egen sporafstand til 46 mm sporafstand.

 

3.2         Spor og Skinner – Praksis

3.2.1        Mindsteradier

Afvigelse fra de her nævnte radier er mulig, for eksempel ved privatbaner.

 

Enkeltspor

Minimum 360 mm (svarende til C-skinne R1) til industrispor.

Minimum 437,5 mm (R2) til sidebane/privatbane.

Minimum 579,3 mm (R4) til hovedstrækninger.

Anvend kun slanke sporskifter.

 

Dobbeltspor

Der har ikke tidligere været beskrevet en minimumsradius for dobbeltspor.

Ved dobbeltspor er det nødvendigt, at sikre at lange persontogsvogne kan passere uhindret. Dette fordrer en minimumsradius på 1100 mm, dog sikrer dette kun et frirum på få millimeter (5-7 mm), hvorfor en større radius vil være at foretrække, gerne 2000 mm.

Märklin 24912 (C-skinne) har en radius på 1.114,6 mm, tilsvarende findes ikke i K skinner, men her kan man benytte Flex skinner.

4         Elektrisk forbindelse

4.1         Elektrisk forbindelse – mindstekrav

4.1.1        Farvekoder

Overhold altid Märklins farvekoder. Rød til midterleder og brun til returstrøm

4.1.2        Kabler

Alle kabler i modulet er gennemgående. Fra de gennemgående kabler, trækkes der strøm til skinner og kun skinner.

Figur 12 - Kabeltræk enkeltspor

Figur 13 - Kabeltræk dobbeltspor

4.1.3        Stik

Der skal anvendes 25 polede såkaldte D-Sub stik.

Der skal anvendes 0,75 kvadrat i de 2 yderste kabler i begge ender af stikket.

Øvrige forbindelser kan trækkes med et tyndere kvadrat. På indersiden af modulerne anvendes hun-stik, der vender nedad. Stikkets brede side vender mod endeprofilen. Stikkene monteres, som vist på figuren herunder, i modsatte hjørner.

 

Figur 14 - Montering af stik

4.1.4        Detektering af sporbesættelse mv

Detektering af sporbesættelse skal ske ved hjælp af optokoblere. Der må ikke trækkes strøm fra sporet eller fødeledningerne til andet end rullende materiel og de omtalte optokoblere.

4.2         Elektrisk forbindelse – Automatisk mellemblok

Automatisk mellemblok (AM). Signalerne viser automatisk, hvor langt frem i kørselsretningen sporet er besat. Dette opnås ved, at hvert modul, der indgår i en strækning med mellemblok, melder om sporet er besat eller ledigt. Dette kan løses på flere måder, den foretrukne måde er at benytte isolerede skinnestrenge og lade hjulene danne forbindelse mellem de to skinnestrenge, hvorved der kan konstateres om sporet er besat.

Dette skal ske i kørselsretningen. På dobbeltsporede moduler anvender vi højre kørsel. På enkeltsporede strækninger vil der naturlig være tale om vekselkørsel. Vekselkørsel forudsætter, at der fra en station fastlægges kørselsretning for at AM kan fungere korrekt.

Da vi for tiden ikke har moduler, der kan indgå i automatisk mellemblok, og savner erfaring med dette, beskrives her blot det nødvendige for at kunne anvende automatisk mellemblok på dobbeltsporede moduler.

Denne del af normen er derfor ikke et mindste krav til moduler, men udelukkende et mindstekrav til moduler der skal indgå i en AM-strækning.

4.2.1        Isolerede skinnestrenge

Det er nødvendigt, at anvende skinner med isolerede skinnestrenge.

Skinnestrengene på K-skinner er allerede isolerede, hvorimod dette ikke er tilfældet for C-Skinner.

Anvendes C-skinner, skal de to skinnestrenge isoleres fra hinanden ved et indgreb i hver eneste skinne.

I Bilag 2 skitseres en metode til isolering af skinnestrenge på C-skinner

4.2.2        Automatisk Mellemblok – dobbeltsporet uden signaler (passivt modul)

Et dobbeltsporet strækningsmodul uden signaler et såkaldt passiv modul, skal udover at signalere sporbesættelse også videreføre evt. sporbesætte fra det efterfølgende modul i køreretningen.

Figur 15 - AM-dobbeltspor uden signaler

4.2.3        Automatisk Mellemblok – dobbeltsporet med signaler (aktivt modul)

Et dobbeltsporede strækningsmodul med signaler, et såkaldt aktivt modul, skal signalere sporbesættelse op til signalet, videreføre evt. sporbesætte fra det efterfølgende modul (i kørselsretningen), samt reagere på de modtagne sporbesættelser og sætte signalet i overensstemmelse hermed.

Bemærk at den isolerede skinnestreng er delt således, at hver del hører til hver sin sporbesættelse. Den ene del indgår i sporbesættelse for modulet, der videreføres til forrige modul i kørselsretningen, den anden del indgår i sporbesættelsen fra det efterfølgende modul (stadig i kørselsretningen).

Som beskrevet i Detektering af sporbesættelse mv. skal der anvendes optokoblere.

Desuden skal der være egen strømforsyning til såvel signaler, som til de(t) logiske kredsløb. På tegningen herunder er angivet to strømforsyninger, dette behøver ikke være tilfældet, en fælles strømforsyning er tilstrækkelig.

 

Figur 16 - AM-dobbeltspor med signaler

Bemærk, at sporisoleringen skal placeres et stykke efter signalet, således at signalet først skifter til rødt, når en del af toget har passeret signalet.

5         Fritrumsprofil

Formålet med et fritrumsprofil, er at undgå uheld mellem rullende materiel og faste installationer som perroner, broer og signaler. Desuden tjener fritrumsprofilet ligeledes til at undgå uheld mellem rullende materiel, der passerer hinanden på en strækning.

Rullende materiel må derfor ikke fylde mere end fritrumsprofilet, og fritrumsprofilet skal kunne komme uhindret forbi faste installationer.

Fritrumsprofilet er ikke symmetrisk, så der er taget hensyn til personperroner på den ene side og godsperroner på den anden.

Nedenstående fritrumsprofil er en modificeret udgave af NEM 102 fritrumsprofilet. Dels er der lavet en simplificering, og dels er enkelte mål ændret i forhold til NEM 102.

6         Drift

Vi anvender Märklin Central Station til drift. Hertil er der bygget et modul, der udover centralstationen indeholder to boostere, der hver strømføder de to ender på dette modul.

Vi anvender ligeledes en app fra Märklin til styring af de enkelte lokomotiver.

Bemærk at vi ikke anvender ATC (Automatic Train Control), dvs. at det er lokoførerens ansvar at overholde signaler mv. Dette betyder også at vi ikke tillader bremsemoduler. Hvis et modul er udstyret med automatisk bremse kontrol, skal dette kunne frakobles.

7         Klassifikationssystem

De forskellige modultyper, og de forskellige varianter indenfor hver modultype, øger behovet for en klassifikation af de enkelte moduler.

Et sådant system vil kunne lette planlægningen af et træf, dels ved at den ansvarlige planlægger kender karakteristikaene af de tilmeldte moduler, og dels ved at den ansvarlige planlægger kan forespørge på specifikke moduler til et træf.

Systemet kunne f.eks. indeholde følgende elementer

Modultyper

  • Strækningsmodul
    • Antal spor
      • Enkeltsporet
      • Dobbeltsporet
    • Stationsmodul
      • Endestation
      • Havnemodul
      • Y-modul

Sporlægning

  • Isolerede skinnestrenge (ja/nej)

AM relateret

  • Tilbagemelding (ja/nej)
  • Vekselkørsel (ja/nej)
  • Med AM-signaler (ja/nej)

Kurvemodul /ja/nej)

  • Mindste radius ____

Dimensioner

  • Længde ____
  • Bredde ____

Tegning

Eventuelle kommentarer

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

 

Bilag 1 – modulender

H0-B96

H0-E96

 

 

H0-E96 (C-skinne reduktion)

 

 

H0-F96

H0-2B00

H0-2B02

H0-2D99

H0-2E99

 

H0-2E99 (C-skinne reduktion)

 

Bilag 2 – Isolering af skinnestrenge - C-skinner

For at kunne detektere sporbesættelse skal de enkelte skinnestrenge være isoleret fra hinanden. Hvor K-skinner allerede har isolerede skinnestrenge, så er dette ikke tilfældet for C-skinner. Heldigvis er C-skinner forberedt. Et lille simpelt indgreb i skinnen og så er skinnestrengene isolerede fra hinanden.

Figur 17- Isolering af skinnestreng på C-skinne

Isolering sker ved at en lille metalbøjle klippes over. Den blå pil peger på et område (indrammet i blåt), hvor den omtalte metalbøjle ses. På skinnen til venstre er bøjlen intakt. På skinne til højre er bøjlen klippet over.

  1. Pas på at den resterende del af metalbøjlen ikke kortslutter med midterlederen.

Indgrebet skal foretages i begge ender af skinnen. Isolerede skinner sættes sammen til en større samlet isoleret strækning. Isolerede strækninger skal isoleres fra hinanden. Hertil kan anvendes Märklins midterleder isolering (74030), idet den blot monteres på forbindelsen som vist ved den røde pil. På billedet herunder ses isoleringen fra oven.

Figur 18 - Isolering mellem isolerede strækninger

Det kan evt. være nødvendigt at komme en smule klar neglelak på enden af skinnestrengene for at sikre isolation.

Bilag 3 – Anvendelse af optokoblere

Der findes mange, der beskriver detektering af sporbesættelse med isolerede skinnestrenge og separate strømforsyninger. Disse fungerer ved, at der laves en ekstra strømkreds med den separate strømforsyning og de 2 skinnestrenge.

Dette virker udmærket, men der findes en alternativ måde.

I dette bilag skitseres, hvordan sporbesættelse kan detekteres ved hjælp af optokoblere. Det samlede strømforbrug pr optokobler er ca. 2 mAmp.

De følgende skitser viser to alternativer. Den ene leverer et lavt signal (0V) når sporet er besat, den anden leverer et højt (VCC) signal.

Figur 19 - Detektering af sporbesættelse I

Sætter man VCC til 5V (Arduino) eller 3.3V (Raspberry Pi), så vil Output være høj (5V hhv. 3.3V), når sporet er ledigt og lav (0V - Gnd), når sporet er besat.

Hvis man foretrækker det modsatte, Output være høj (5V hhv. 3.3V), når sporet er besat og lav (0V Gnd), når sporet er ledigt, kan følgende skitse anvendes.

Figur 20 - Detektering af sporbesættelse II

På de foregående tegninger har jeg angivet en optokobler LTV814. Man kan anvende andre optokoblere f.eks. PC814.

Bilag 4 – Referencer

Skinnehøjde

C-skinner

Højde

10,3 mm [1]

 

Skinnestreng højde

2,3 mm [2]

 

Code

90 (2,3 mm / 2,54 mm = 0,090 == 90)

K-skinner

Højde

5,2 mm [3]

 

Skinnestreng højde

2,7 mm [4]

 

Code

106 (2,7 mm / 2,54 mm = 0,106 == 106)

 

[1] Märklin Hovedkatalog 2011/2012 side 238

[2] Märklin Hovedkatalog 2011/2012 side 400

[3] Märklin Hovedkatalog 2011/2012 side 239

[4] https://www.stayathome.ch/Weichenumbau.htm

Attachments:
Download this file (Modulnorm.pdf)Modulnorm.pdf[ ]1696 kB

Jeg har lige siden foreningens start arbejdet på et signal system til vores strækninger. Det var målet, at det skulle ligne danske signaler mest muligt og samtidig være simpelt.

Det arbejde har bestemt ikke gået lige hurtigt hele tiden. Signalsystemet fungerede næsten til kulturnatten i 2011. Siden er hjemmebanen i Slagelse blevet bygget op i moduler, signalmodulet bruges nu på den bane.

Efter generalforsamlingen 2014, sendte jeg en mail rundt med beskrivelse af hvordan et AM-signal virker. Nu er det blevet tid til at se det på video.

 

Underkategorier

Joomla templates by a4joomla