- Detaljer
- Skrevet af Martin Høj Dahl
- Tilskud kan ydes i forb.m. offentlige udstillinger. Der ydes normalt ikke tilskud til ”almindelige køredage”.
- Bestyrelsen beslutter, i god tid før hver udstilling, om der kan ydes tilskud til de pågældende begivenhed.
- Tilskud ydes til medlemmernes ekstraudgifter i forbindelse med transport af udstyr og moduler.
- Tilskud ydes efter regning, f.eks. broafgift, leje af trailer, frikøb af gulpladebil brændstof, osv.
- Tilskuddet baseres på transport mellem medlemmets privatadresse og udstillingsstedet.
- Detaljer
- Skrevet af Martin Høj Dahl
Velkommen til 3modul.dk's database med medlemmernes moduler. Du kan her oprette og vedligeholde informationerne om dine moduler og du kan bygge en opstilling af moduler til f.eks. en køredag.
MODUL DATABASEN (klik her og basen åbner i et nyt vindue)
Hvis du har brug for en vejledning kan du finde den her:
- Detaljer
- Skrevet af Administrator
Vi er en flok modeljernbane entusiaster fra bl.a. sporskiftet.dk der har lavet vores egen standard til modulkørsel med Märklin skinner.
Foreningen har hjemsted i Sorø/Stenlille, hvor vi ofte mødes, men vi stiller gerne op til arrangemeter på hele Sjælland. Hver gang vi mødes er det for at hygge os med vores fælles interesse.
Vores første køredag blev afholdt i september 2009 med stor succes. Den gang var det i stuen hos en af medlemmerne, men vi voksede hurtigt, og stuerne blev for små.
Indtil videre har der stort set kun været sjællændere til stede på møderne, eftersom møderne har været holdt på sjælland. Der er interesse for standarden fra flere jyder og fynboer, så standarden ser ud til at kunne blive landsdækkende.
Allerede inden der var gået et år, havde vi lavet moduler til en bane på 20 meter med 3 stationer. Den hastighed har vi trods alt ikke kunne holde siden, men der kommer jævnligt nye moduler til.
Successen ville ingen ende tage og det blev besluttet at lave en forening. Den stiftende generalforsamling blev afholdt d. 13. juni 2010 omkring et år efter vores første møde.
Foreningens formål er at være samlingspunkt og forening for modeltogs interesserede der vil køre modeltog i scala 1:87 (H0) inspireret efter det tyske modul koncept "FREMO" (Freundeskreis Europäischer Modelleisenbahner), alle epoker, opbygget med Märklin K, C eller tilsvarende skinner af andet fabrikat til 3-skinne-brug. Det er tillige at forøge medlemmernes viden gennem tema møder, foredrag, gensidige klubbesøg/træf inden- og udenlands. Her ud over er det at dyrke fællesskab gennem bygge- og køredage samt hjælpe andre med deres byggeproblemer. Foreningen er for alle der kan tilslutte sig foreningens formål og som deltager positivt og aktivt i foreningens arbejde.